Kort om coaching 

Castanea Coaching & Consult  *  Nordskovvej 2B, 3700 Rønne  *  24448317  *  miriam@castanea.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Coaching giver mulighed for at opdage nye muligheder og se verden fra nye vinkler. Du finder ud af, at du kan mere end du troede, du kunne. Og du ser, at målet er tættere på end du anede.

 

Det lyder som "hokus-pokus" eller som en drøm, - men det er det ikke. I coaching finder du nye veje ved hjælp af enkle og konkrete spørgsmål. Du skal selv gøre arbejdet, men coaching-samtalerne motiverer dig og hjælper dig til at se dine muligheder og dine valg i et klarere lys.

 

Et Coaching-forløb er fremadrettet, løsningsfokuseret og relativt kortvarigt. Du har måske længe forsøgt at nå et bestemt mål uden at det er lykkedes. Du vil ofte opleve, at du efter et par coaching-sessioner er godt på vej, - eller måske allerede er kommet til målet.

 

Her er et par eksempler på spørgsmål, der sandsynligvis kan sætte gang i dine tanker om dig selv og dit liv:

 

  • Hvad er det første ord, der dukker op, når du tænker på dit liv i dag?
  • Hvad er det første, der dukker op i dine tanker, når du tænker på ugen, der kommer?
  • Hvis du skulle give dit liv i dag en overskrift, hvad er det så?
  • Hvis du skulle give dit liv en overordnet karakter lige nu, hvad ville du så give det?

 

Det er sådanne spørgsmål og mange andre - såvel overordnede som konkrete - jeg stiller dig i en coaching-session. Og så hjælper jeg dig med at få lagt en konkret plan for hvordan du kommer videre mod det mål, du sætter dig.